Email fra Ejvin

2005-08-18.

Hej Don.

Min far Ejvin, har samlet nogle noter om Søren Christian Christensen, som du ønskede. Vi håber du kan bruge det. Han synes det er meget spændende, at vi har fået kontakt og kunne godt tænke sig, hvis du kan fortælle lidt om hvordan det er gået Peder og Claus efter de kom til Ottawa. Det ved vi ikke så meget om.

Venlig hilsen

Janus

Om Søren Christian Christensen.

Søren Christian Christensen født 23. juli 1852, gift med (2) Kirstine Halkier Christensen 20. marts 1881. Død i Stavning 27. januar 1940.
Søren Christian Christensen tjente efter den tids skik om sommeren som hjortedreng frem til sin konfirmationen. Efter konfirmationen lærte han murerhåndværket, som han, så længe han kunne magte det, udøvede han det hver sommer.
I 18 vintre tjente han hos Else Marie Kirstine Mikkelsen og Chr. Jensen Noe på Fjordvang i Velling. Her han fik lejlighed til at følge med som studedriver til Husum og ltzehoe. Turene var rige såvel på strabadser som oplevelser og eventyr, selv når Søren Christian Christensen på sine gamle dage fortalte om sine oplevelser var der ungdommelig ild i øjnene.
At Søren Astrup var velbegavet, beviser dette, at han en vinter virkede som vinterlærer i Bølling hos sin bedstefader, lærer Christen Larsen Nielsen Fjord.
I 7 af de 18 år han tjente på Fjordvang var det sammen med Christine Halkier Christensen i Velling. Ved folketællingen 1880 finder Christine Halkier Christensen og Søren Christian Christensen som tjenestefolk på Fjordvang.
Den 20. marts 1881 blev Christine Halkier Christensen og Søren Christian Christensen viet i Velling Kirke. De første år i ægteskabet boede de i Pilgaard i Velling. Her fik de 3 drenge, Kristian Peder Christensen, f. 25.07.1881, Kristen Astrup Christensen f. 07.09.1883 og Klaus Berg Christensen, f. 28.12.1884.
Omkring 1886 flyttede de til et husmandssted i Østerby ved Stavning, Her voksede børneflokken fra 3 til 10 børn. Først kom Maren Kirstine Christensen født 5. 5. 1887, Kirstine Halkier Christensen 12. januar 1888, Ingvard Astrup Christensen 01. april 1889, Inger Fjord Christensen 05. oktober 1892, Peder Nygaard Christensen 18.oktober 1894, Søren Astrup Christensen 31. marts 1897 og Christine Petra Christensen 25.oktober 1902.
Hustruen måtte om sommeren stå for driften på den lille landejendom, mens manden udførte forskelligt murerarbejde både indenfor og udenfor sognets grænser.
I vinteren 1902 havde Christine Halkier Christensen og Søren Christian Christensen den sorg at mindste deres ældste søn Kristian Peder Christensen.. Idet han druknede på hjemvejen fra ålefiskeri (som blev udført ålestave et gammeldagsfangstredskab) på Ringkøbing fjord. Det var blevet tåget, det gjorde at han farede vild og gik gennem en våge i isen.
Sønnen Klaus Berg Christensen udvandrede til Ottawa Illinois i USA i1914 og blev senere amerikansk statsborger. I 1923 kom Klaus hjem på besøg i Danmark, han havde inden sin afrejse havde skaffet arbejde til en af sine brødre. Da Klaus skulle tilbage til Ottawa Illinois tog Peder Nygaard Christensen. Peder blev senere gift med Ida fra Pommern. De klarer sig begge godt der ovre i Ottawa Illinois. Om dem vilde gamle Søren Astrup også gerne fortælle. Han modtog ofte breve fra dem og skrev også selv til dem igen lige til det sidste.
Christine Halkier Christensen og Søren Christian Christensen blev boende på deres husmandssted i Østerby til 1923.
I 1923 flyttede ægteparret til et hus på Stavning Præstegårdsmark, Her fik de et par år sammen. Søren Christian Christensen mistede sin hustru den 25. august 1925 efter37 år gode år. Efter sin hustru død, blev Søren Astrup boende, de sidste år han levede og nød trofast pleje hos en datter.
Søren døde den 27. januar 1940. Et stort følge var trods den hårde vinterkulde og det vanskelige føre mødt for at følge Søren til det sidste hvilested.
Ved en mindefest bagefter på Stavning afholdshotel havde flere af afdødes familie, naboer og venner ordet for at udtrykke en sidste tak for, hvad de gennem Søren Christian Christensen havde mødt og modtaget. Det, der stærkest understregedes, var afdødes ufortrødne flid, trofaste sindelag, hjælpsomhed og gode humør.
Med Søren (Astrup) Christian Christensen er en af Stavning sogns og dermed en af Vestkystens særprægede skikkelser, der havde rod og udspring i en længst forsvunden tid, gået bort. Også de gamle, seje ege må give op til sidst, men, som der blev sagt ved mindefesten, Søren Astrup er borte, men den gerning, han har øvet, og de spor, han har sat, er ikke svundet med ham; thi skulde man pille alle de sten ud, som han har muret ind, vilde der blive utrolig mange huller. Derfor kunne også alle, der var mødt og ikke mindst dem, der har kendt Søren (Astrup) Christian Christensen i hans velmagtsdage, slutte sig til et æret være hans minde!