Artikel fra Don

2005-08-24.

Janus:

Jeg sender hermed et avisudklip fra sidst i fyrrene eller i starten af halvtredserne. Som muligvis har jeres interesse.

Don.

Oversættelse af artiklen:

Under billedet:
EN SNERT AF ’HJEMME’ – Jens Astrup i midten ovenfor, bringer hilsener fra Danmark til indfødte danskere, der nu bor i Ottawa. Han vises ovenfor med Mr. og Mrs. Peter Christensen til venstre og bagved til højre Klaus Christensen. Dette billede blev taget i Mr. og Mrs. Harold O. Johnsens hjem på Illinois Avenue 910.

’DANSKER SNAKKER IKKE ENGELSK – MEN FINDER MANGE VENNER’

Indbyggere i Ottawa, der er af dansk oprindelse, underholdte en besøgende fra deres hjemland i denne uge.
Denne besøgende var Jens Astrup på 74, der kommer fra Faster i Danmark. Han er pensioneret landmand, nu avismand (journalist) og er på tur i USA, med kun 100 dollars på lommen. Han snakker ikke engelsk – for nu at gøre hans eventyr mere ’spændende’... Men han har ingen problemer, han har stadig de fleste af sine 100 dollars tilbage.
Han er ikke tynget af sine 74 år. Han er ved godt helbred og er en høj, ’rundbrystet’ mand ( ’barrel chested’ er umuligt at oversætte, men betyder direkte, at hans brystkasse har form som en tønde...), udstyret med en dyb stemme, et skæg og munter fremtoning.
I Ottawa overnattede Astrup med Mr. og Mrs. Peter Christensen på La Salle Street 1816.
(Peter Christensen ’the Ottawan’ er ansat ved vejvæsenet i kommunen). (’city street department’ kan også være noget andet, men det er svært at vide hvad der præcist blev lagt i de ord dengang.)

Han besøgte også Mr. and Mrs. Harold O. Johnsen på Illinois Avenue 910, og Klaus Christensen.

Astrups mangel på engelske ord var ikke noget handicap. Hans værter beherskede stadig deres oprindelige tungemål til perfektion.

Gennem en tolk forklarer Astrup, at han tænkte på at foretage en sådan tur gennem Amerika, en dag, da han gik og lavede ’ikke noget særligt’ hjemme i Danmark.

Da han kun kunne tage 100 dollars med sig fra sit hjemland, kunne han ikke se hvordan han kunne rejse på ’første klasse’. Så i Danmark samlede han navnene på 125 danskere fra venner og familie til immigranterne og drog afsted.
Han fik ingen besværligheder: Amerikanske danskere var glade for at få ham som gæst, siger han med overbevisning.

Astrup skriver artikler om sine eventyr til adskillige danske aviser og repræsenterer forskellige andre udgivelser, der er helliget landbrugets interesser.

I Ottawa besøgte han Dayten Twp. Mejeri og var imponeret over det udstyr, der bruges der.
Hans værter har alle fået et minde om hans besøg. Astrup har samlet omkring 3000 souvenirs - ”rock and roll” dukker, som han giver som gaver.
Dukkerne er lavet af dansk materiale og er små. De påskønnes, men Astrup har efterhånden lært at ikke alle amerikanere er afhængige af ”rock and roll” dillen.