Lille Sudergaard

Østerbyvej 10. Matr. nr. 17, Østerby

I 1688 var Ll. Sudergaard ejet af Lundenæs, og fæsteren hed Eske Christensen. Hans kone blev kaldt "Anne Eskes" og sad på gården som enke i nogle år. Herefter er fæsteforholdene lidt uklare. I Østerby op. træder nemlig i begyndelsen af 1700-årene en mand ved navn Oluf Pedersen kaldet Kragmose eller Østerby, og hans kone hed Bodil Eskesdatter. Hun er sikkert datter af Eske Christensen og de har muligvis overtaget Ll. Sudergaard efter forældrene.

I 1859 fødte Kirsten Vestergaard 2 sønner, som begge døde straks efter fødslen. Året efter fik hun endnu en søn, som blev kaldt Søren. Denne søn blev som 2-årig sat i pleje hos mormoderen i Klokmose, hvilket Kirsten så inderligt fortrød. I stedet havde hun i 1862 fået sønnen Bendt, men det var Søren, hun ønskede at have hos sig. Herefter gik der 6 år, hvor der intet blev optegnet, og det beklagede hun meget - men hun havde ikke haft tid, " Thi der er saa meget Syslen med de mange Smaae og de tarvelige Omstændigheder. " Den 18. maj 1871 var humøret hos Kirsten Vestergaard helt i bund. Køerne var kommet på græs den 13. maj, selvom det havde frosset om natten, men der var ikke mere foder til dem - hverken hø eller halm, så "de maae æde Tag". Den 18. lå der på jorden et tykt lag sne, så køerne kunne ikke komme ud.

I 1887 fortæller Kirsten Vestergaard, at hun de sidste 5 ar havde været syg næsten hver dag. " ....mørke Dage, Humøret daarligt, Legemet sygt, meget at bestille - dygtig Skjænd, hvori jeg maaske selv var skyld naar jeg ikke kunde lade være at klage over et og andet som syntes mig saa mørk. Ja, disse Aar i mit liv dem glemmer jeg aldrig. Da drog der saa mange mørke Skygger og pustede noget af den Ungdoms Glød, der havde brændt saa varm i 25 Aar ud. ".
I 1891 overlod Kirsten og Morten Bendtsen Ll. Sudergaard til en datter og svigersøn, hvorefter de flyttede over i Thorbo, hvor de gik på aftægt hos sønnen Hans Bendtsen.
Børn: 1. Søren Vestergaard Bendtsen, født 1860 i Ll. Sudergaard og gift med Laura Eskesen fra Borris, hvor de boede. 2. Bendt Kirkegaard Bendtsen, født 1862 i Ll. Sudergaard og i mange år bosat i Kirkehuset. 3. Mette Bendtsen, født 1865 i Ll. Sudergaard. Overtog fødegården sammen med sin mand Jens Rærup.4. Hans Bendtsen, født 1868 i Ll. Sudergaard og bosat i Thorbo.5. Johanne Bendtsen, født 1871 i Ll. Sudergaard og gift med Jens Chr. Jensen, L1. Boel.

1891 - 1918

Jens Rærup Eskildsen, født 1862 i Nørgaard (nu Nørlund) og død 1930 på Kildevej 33. Gift med Mette Bendtsen, som var født på gården. Da de i 1918 solgte L1. Sudergaard, flyttede de til Gl. Toftgaard, hvor de sad til leje et par år, hvorefter de købte hans mors hus, Kildevej 33. Jens Rærup døde ved et ulykkestilfælde. Han faldt ned fra en stige I 1951 flyttede Mette Rærup til Spjald, hvor datteren Kirstine boede. Her døde hun i 1962.
Børn: 1. Hansine Kirstine Damgaard Eskildsen, født 1892 i Ll. Sudergaard. Boede i Spjald. 2. Magnus Morten Rærup Eskildsen, født 1894 i Ll. Sudergaard og gift med Helga Nielsen i Graasten.3. Johannes Rærup Eskildsen, født 1899 i L1. Sudergaard og gift med Emma Lauridsen fra Mølgaard i Sædding. Emma Rærup boede i mange ar som enke på Lisenborgvej 9. 4. Marie Sofie Houline Rærup Eskildsen, født 1897 i Ll . Sudergaard og død 1913 samme sted.

Thorbo
Toftevej 16 Matr.nr. 14 Østerby

1795
Thorbo blev udstykket i 1795 i forbindelse med den aktion, som blev holdt af Anders Mouridsen Søgaard i Ledgaard. Thorbo blev bygget af Niels Jensen kaldet Thorre efter det sted i Brejning, hvorfra han kom.

1884 - 1898
Morten Bendtsen i Ll. Sudergaard købte Thorbo, men flyttede ikke derover før i 1891. I de 7 år var stedet så lejet ud.

1888- 1898
Bendt Kirkegaard Bendtsen, søn af ejeren, Morten Bendtsen boede her nogle år sammen med sin kone, Karoline. De boede senere i Kirkehuset. I 1891 flyttede Morten Bendtsen og hans kone Kirsten over på gården. De havde siden 1858 boet i L1. Sudergaard og her haft en streng tilværelse. Kirsten Vestergaard Sørensen, som var hendes ungpigenavn, og som hun blev ved med at kalde sig, førte igennem årene en lille, men meget fortællende dagbog. I 1892 fortæller hun bl.a. om, at de i 1891 var flyttet til Thorbo, hvor "vi nu skal bygge og bo og nyde Alderdommens ro". Helt sorgløst blev det nu ikke, eftersom hun havde døjet noget med en finger, og den 30. november 1892 var hun blevet indlagt på Ringkøbing Sygehus, hvor ” Doctor Melchiorsen og en Læge fra Kjøbenhavn" havde opereret fingeren af. Morten Bendtsen og Kirsten døde henholdsvis i 1904 og 1908 efter et langt og for os at se brydsomt liv. Deres søn, Hans Bendtsen, som overtog Thorbo efter dem, har i sine erindringer kort omtalt flytningen hertil. Han skriver således: "Den 15. November 1891 kom vi saa dertil. Vi havde 2 Kder, 2 gamle Huse og 3 gamle Folk. Der boede jeg så i 55 Aar."

1898- 1946
Hans Bendtsen, født 1868 i Ll. Sudergaard og død 1955 i Fælleshuset (Toftevej 5). Gift gang med Anna Magdalene Andersen, født 1867 i Ølstrup og død 1906 i Thorbo. Hun var kommet til Bølling for at tjene hos Pastor Andersen i Præstegaarden, og det var her, hun lærte Hans Bendtsen at kende. Efter hendes død fik Hans Bendtsen en husbestyrerinde, Maren Kristine Christensen, født 1887 i Andrup i Stauning og død 1982 på De Gamles Hjem i Skjern. De blev gift og fortsatte så i Thorbo indtil 1946. Hans Bendtsen skriver i sine erindringer ', at han allerede som 8 årig kom ud at tjene som hjordedreng. Det var hos smeden i Gl. Toftgaard, Mads Chr. Jensen. Her passede han de 3 køer og 1 stud. Hver eftermiddag trak han dem ned i Fælleden og mødtes her med alle de andre hjordedrenge. Sådan gik 3 somre, hvorefter Hans Bendtsen kom til St. Kragmose hos Peder Graversen, som netop havde overtaget sin fødegård. Her fik han 15 kr. for en sommer; men på gården var der også kun 2 heste, 6 køer, 2 kvier, 4 kalve og en del får.
Sommeren efter kunne Hans Bendtsen godt komme tilbage i pladsen, men da hans far mente, at han skulle have 20 kr., blev det ikke til noget, eftersom Pe' Graversen ikke ville give så meget. Det ville

1946- 1984
Søren Chr. Bendtsen, født 1919 i Thorbo og død samme sted 1994. Gift med Ninna Margrethe Villumsen, født 1919 i Faster og død 1991 i Thorbo. Hun var søster til Søren Villumsen i Rolighed. Ved siden af landbruget havde Søren Bendtsen flere forskellige jobs, bl.a. som mælkekusk, el-aflæser og medhjælper på mejeriet.
Børn 1. Irma Bendtsen, født 1948 i Thorbo. Gift med Svend Åge Jensen fra Fiskbæk. Bosat i Videbæk. 2. Hans Bendtsen. født 1953 i Thorbo. Overtog Thorbo.

Bjerrehus
Toftevej Matr.nr. 13, Østerby

Stedet Bjerrehus blev udstykket 1 1801 fra Østerbygaard, men oprindelig var det et stykke hede, som tilhørte Meldgaard, og beliggenheden var ved Toftevej, mellem Thorbo og Dalbygaard. Bygningerne, som blev nedbrudt i 1939, bestod af en længe på 10 fag (21½ alen), 6 fag stuehus, 3 fag stald og 1 fag lade. Jens Madsen har fortalt, at laden var så lille, at man ikke kunne svinge en plejl derinde.

Hans Bendtsen i Thorbo overtog stedet 1 1910, og herefter var det lejet ud til flere forskellige. I 1939 var beboelsen så blevet nedbrudt, mens udbygningerne blev brugt til maskinhus. Det stod til 1955, hvor en skypumpe ødelagde det.

Omkring 1926 kom Niels Chr. Pedersen, kaldet Chr. Flask til at bo i Bjerrehus. Han var lidt hård ved flasken og var lidt af en indesluttet natur. Et år havde folkene i Thorbo, Maren og Hans Bendtsen inviteret ham til juleaften. De havde en stor børneflok og havde tænkt, at det ville glæde Chr. Flask at være med hos dem sådan en aften. Men han sad bare hele aftenen og så meget bestemt ud, sagde ingenting og tog ikke del i noget! Efter Chr. Flask død i 1938 blev beboelsen brudt ned.
I den anden ende af huset boede fra ca. 1915 Mikkel Jakobsen kaldet Mikkel Frydenborg efter det sted , hvor han i gange år havde boet sammen med sin mor, Maren Kirstine Nielsen. Mikkel var født i Stauning. Han var enebarn og som moderen noget af en særling. Efter hendes død i 1892 solgte han Frydenborg og sad i mange år til leje i Sudergaardhus – et lille sted øst for Bertelsbo – sammen med Inger Marie Nielsen også kaldet ”Stuer Mari”.
Omkring 1915 flyttede Mikkel så ind i Bjerrehus og var der til sin død i 1934. I Viggo Bendtsens bog om Bølling Sogn er der side 92 givet en god beskrivelse af Mikkel Frydenborg. Her fortæller det blandt andet at Mikkel på sine gamle dage ikke ville modtage aldersrente. Han ville klare sig selv, og gjorde det ved at gå omkring og tigge. Alt hvad han på den måde samlede sammen, tog han tilsyneladende som en ret, fordi han var fattig, og virkede ikke videre taknemlig.
Mikkels nabo, Maren Bendtsen, som tog sig meget af ham, har blandt andet skrevet følgende om ham:
”Han sad til leje hos os for 4 kr. pr. måned. Han var ungkarl, men havde da været ude at se på en pige, som havde et stort hønseri. Det passede ikke Mikkel. Hans brændsel fik han gratis af gårdmænd – det var en pligt. Mikkel havde sin planlagte tur. Lørdag gik han til Mariane til Frandses og fik pandekager. Hos Katrine Jepsen var det æg og flæsk o.s.v.
Han vidste hvad han gik efter: Sigtebrød og kager; men folk kendte ham jo. Mikkel havde et sort tørklæde, som han bandt det hele ind i. Engang han kom, havde han ondt i en tå. Han fil fødderne vasket og Lene (Marens datter) klippede hans negle. Da vi fik doktor, viste det sig , at det var koldbrand. De sidste år han levede gik jeg om og vaskede ham og klippede hans skæg. Hans hår klippede Mads Chr. Rind. Det var gratis hjælp! Flæsk saltede han i en kærne og det blev jo lidt gult. Ligeså når han i slagtetiden fik sort pølse. Han spiste det med god appetit, selvom det var fuld af skæg. Mikkel var vred på mig en gang. Jeg havde glemt at børnene skulle komme med kærnemælk, som jo

Maren Bendtsen sluttede sin optegnelser om Mikkel Frydenborg af med at fortælle, at den familie, Mikkel ikke havde, dukkede op efter hans død; for der var trods alt en del penge. Doktoren og Pastor Christoffersen ville, at Maren skulle have haft pengene. Hun fik da også lidt, men sluttede med at skrive: ”Jeg holdt jo af Mikkel”. Maren Bendtsen nedskrev disse minder omkring 1977 – 90 år gammel.

"FÆLLESHUSET"
TOFTEVEJ 5 -

1899 - 1943:
Fælleshuset blev opført i 1899 af 4 Bølling-mænd, som åbenbart må have ment, at der i sognet var brug for nogle lejeboliger. De fire var købmand Hans Lunde, tømrer Mads Rolighed, mejeribestyrer Jens Jensen Ladekjær samt mejerist Jens Chr. Esbensen. Ejerskabet fortsatte indtil Mads Roligheds død i 1923, hvorefter de tre andre fortsatte indtil 1942, hvor Hans Lunde blev eneejer. Året efter døde også Hans Lunde, og herefter solgte hans arvinger huset til Vilhelm Poulsen for 7.000 kr.

1943- 1944:
Peder Vilhelm Poulsen (Se under Ll. Boel).

1944- 1946:
Chauffør Peder Pedersen. Boede Toftevej 4B.

1946:
Peder Vilhelm Poulsen (Se under Ll. Boel).

1946- 1969:
Maren og Hans Bendtsen. (Se under Thorbo).

Gyldensten
Højgaardsvej 6, Matr.nr. 4c og 18f, V. Bølling

1888-1196
Niels Mortensen kaldet Dalsgaard byggede de første bygninger på stedet. Han havde i mange år drevet Dalgaard, og fra Gyldensten flyttede han til Bjerrehus.

1939 – 1987 Hans Sigvald Spaabæk Jensen, født 1918 i Gyldensten og gift med Gerda Jensen, født 1918 i Lyhne. Eftersom Sigvald Jensens forældre begge døde i 1938, og han derfor stod alene med gården, havde han det første år en bestyrer til at passe gården. Det var Peter Jessen fra Kliplev, som blev gift med Kirstine Halkier Bendtsen fra Thorbo.

Kildevej 6

1950 – 1962:
Hans hr. Bendtsen, født 1894 på Østerby Hede, Arnborgvej 15, og død 1961 i Bølling. Hans hr. Bendtsen hjalp til rundt omkring, hvor der var behov. I mange år boede han til leje hos Mette Rærup, Kildevej 33, men da broderen Niels Bendtsen i Kirkehuset døde i 1946, flyttede Hans Chr. hjem til faderen. I 1950 byggede han sammen med Jens Pedersen huset Kildevej 6, hvor han og faderen Bendt flyttede ind sammen med Magdalene og Jens Pedersen. Her passede Magdalene Bendt og senere Hans Chr. til deres død i henholdsvis 1956 og 1961.

1962 – 1986:
Jens Pedersen, født 1918 i mosevang i Faster og opvokset i Hanning. Gift med Anna Magdalene Bendtsen, født 1912 i Thorbo og død 1983 i Bølling. Fra 1946 til 1950 boede Lene og Jens Pedersen på loftet af Fælleshuset, Toftevej 5, som ejedes af hendes forældre. Jens Pedersen var chauffør hos Anders Hansen fra 1940 til 1963, hvorefter han selv købte lastvogn. Lene drev i en del år ” Bølling Våd Vask”. Hans hr. Bendtsen havde en fast rute hver dag, hvor han henholdsvishentede og afleverede tøjet hos kunderne. Efter hans død kørte Svend Aage Jensen, Ll. Boel en tid turen, men efterhånden som folk selv fik vaskemaskine, blev behovet mindre og mindre. Efter Lene Pedersens død flyttede Jens Pedersen ind i pensionistboligen og senere til Skjern.
Børn: 1. Niels Bendtsen Pedersen, født 1948 i Fælleshuset og gift med Kirsten Varna Nielsen i Skjern. 2. Anne Mette Pedersen, født 1952 i Bølling og gift med Svend Gisselmann i Skanderborg.

Den lokale ledelse af skolevæsenet blev i 1814 lagt i hænderne på en skolekommission, hvori præsten var selvskreven som formand. Sognerådet bestyrede kommunens skolevæsen og havde indstillingsret vedrørende embederne. I Bølling gennemførtes en mærkbar ændring i skolens liv ved Hans Falks død i november 1837. Nu skulle de lokale myndigheder træde i funktion. Efter næsten 200 år (1643- 1837) med fælles degne blev der oprettet selvstændige embeder i Bølling og Sædding sogne. Skolen i Bølling flyttede fra Kyhe til den nyindkøbte ejendom, Gammel markhus (Kildevej 71). Den lå om trend midt i sognet og havde et jordtilliggende på 13-14 tønder land, hvoraf det halve var hede og mose. Her blev husets østre ende indrettet til skolestue, og den øvrige del var lærerbolig. Læreren skulle fortsat være landmand og opretholde en del af lønnen derved. Begyndelsesårslønnen omkring år 1900 var 685 kroner. Herfra skulle trækkes 457 kroner, som udgjorde værdien af jordlod, høstoffer og eventuelle biindtægter. Restpengelønnen blev således på 278 kroner plus kirkesangerløn på 100 kroner. Kendskab til landbrug var altså en fordel.

I 1838 ansatte man de første seminarieuddannede lærere i hvert sogn. l Bølling medførte det en ændring fra det vante. Efter en periode på 103 år med to degne fulgte nu en periode på 35 år med 4 lærere:
Obbekjær: 1837-1842, Nissen. 1842-1850, Fejlberg: 1850-1852 og Chr. Fjord: 1852-1872.

Som det ses blev det dog til 20 år for lærer Chr. Fjord ved Bølling skole. For ham var dansk en vigtig sag, hvorimod regning ikke var hans stærke side. Ifølge Peder Bendtsen, en bror til Viggo Bendtsen, kunne han ikke klare regnebogen længere end til brøkregning. Han sagde til børnene: " I tror, at I kan svinge jer til himlen med al den hovedregning. Nej, hold jer til god boglæsning i stedet for. "
Det kneb Chr. Fjord at styre de store drenge, hvorfor de blev sendt ned til Bøllinglide, hvor ejeren, den kendte handelsmand Jens Chr. Eriksen Karstoft, holdt huslærer [ 1866 var Niels Bendtsen huslærer.
Fra 1869 blev Niels Bendtsen knyttet til Bølling Skole som vikar for Chr. Fjord, der p.g.a. tiltagende svækkelse blev pålagt at holde en eksamineret hjælpelærer. Også i Kirken blev Chr. Fjord vikarieret allerede fra 1865, af broderen til Niels Bendtsen. I 1872 blev Niels Bendtsen ansat ved Bølling Skole. I følge embedsbogen fra 1901 under personalia anfører Niels Bendtsen om sig selv: "Den nu fungerende lærer, Niels Bendtsen, født d. 19 marts ]838 i Faster Kirkegaard, Faster sogn, dimitteret fra Blaagaard,s seminarium 1862, blev, efter at have været substitut for afdøde lærer Chr. Fjord, af hans højærværdighed og biskop Balslev i Ribe, d. 9. april 1872 udnævnt til at vare skolelærer og kirkesanger i Bølling. "

Niels Bendtsen var på det tidspunkt 34 år. Han var opvokset ved landbruget, så det var ikke fremmed for ham også at overtage driften af ejendommen, der hørte til skolen. I 1890 havde han opdyrket og merglet den sidste del af jorden og øget koholdet fra 2 til 4. I 1900 bortforpagtede han i en alder af 62 år jorden til gartner Hans Bendtsen. l 13 år var Niels Bendtsen kirkesanger i begge sogne.

Tilbygninger

Da Niels Bendtsen var blevet ansat i 1872 fremkom han med ønsker om forbedringer. Et nyt kort og nye borde var tiltrængt. Pastor Olrik ønskede også et eksemplar af H.C. Andersens eventyr. Med hensyn til det sidste ville sognerådet dog se tiden an og gøre sig bekendt med bogens indhold og dens egnethed til undervisning.

Niels Bendtsen var ved sin ansættelse ungkarl. I 1873 blev han gift med Dorthe Marie Madsen fra Faster. I 1872 havde han fremsat ønske om, at der blev indrettet et pigekammer og bygget mindst 5 fag til laden. Sognerådet havde dog udsat sagen. I 1874 fremsatte Niels Bendtsen ønske om en udvidelse af sovekammeret ved en tilbygning. Sognerådet anså det for en dårlig 1øsning og ville kun give sin accept, hvis Niels Bendtsen ville afgive erklæring på, at han ikke siden hen ville forlange forandring, tilbygning eller udvidelse af stuehuset. Niels Bendtsens reaktion herpå er ikke gengivet, men to år senere blev der bygget fem fag til skolen.

Niels og Dorthe Marie fik fem børn. Viggo og Peder blev lærere og Frederik bibliotekar. Datteren Kirsten blev gift med landmand Viggo Jakobsen i Velling og datteren, Johanne med købmand Hans Lunde i Bølling.

1852-1872: Chr. Larsen Nielsen Fjord, født 1799 i Gammelsogn og død 1872 i Bølling. Han havde været gift med Maren Jacobs datter, som allerede døde i 1837 i Velling, hvor familien da boede. Chr. Fjord havde da haft forpagtningen af Vennergaard, samtidig med at han havde været "skoleholder" i Stauning Vestre Skole og Nørby Skole i Velling. I 1842 havde han taget eksamen fra Ranum Seminarium, havde derefter embede i Hanning og kom så i 1852 til Bølling, hvor han
virkede til sin død. I 1862 giftede han sig i Bølling med Else Kirstine Lauridsdatter fra Østervig, og hun bosatte sig efter Fjords død i 1872 i Faster.
Børn: 1. Inger Christensdatter, født 1827 i Velling og gift med Chr. Astrup Christensen i Dejbjerg. To af deres børnebørn blev bosat i Bølling. Det var Maren, som var gift med Hans Bendtsen i Thorbo, og Inger, som var gift med Jens Meldgaard Kristiansen, Baunehøj 15. 2. Bolette Marie Christensdatter, født 1830 i Velling og gift med Erik Miltersen i Ringkøbing. 3. Mette Kirstine Christensdatter, født 1834 i Velling og gift med Knud Jensen i Ringkøbing. 4. Niels Christensen Fjord, født 1836 i Velling og gift med Bodil Christensen i Fjelstervang.

1872-1906: Niels Bendtsen, født 1838 i Faster og død 1913 i Bølling Skole. Gift med Dorthe Marie Madsen, født 1849 i Faster og død 1931 i Bølling Skole.
Børn: 1. Johanne Bendtsen, født 1874 og gift med købmand Hans Lunde, Toftevej 7.2. Viggo Benedikt Bendtsen, født 1876. Overtog embedet efter faderen. 3. Kirsten Bendtsen, født 1878 og gift med Viggo Jacobsen, Fjordvang i Velling.4. Frederik Marius Bendtsen, født 1886 og gift med Anna Petrea

Dorthe Marie og Niels Bendtsen medfamilie ca. 1907 1. rk. fra venstre: Niels Lunde, Holger Lunde, Johanne Lunde, Signe Lunde, Aslaug Milters (brordatter af Dorthe Marie Bendtsen) 2. rk. fra venstre: Johanne Lunde født Bendtsen, Niels Bendtsen, Dorthe Marie Bendtsen, Kirsten Jacobsen født Bendtsen. 3. rk. fra venstre: Hans Lunde, Peder Bendtsen, Viggo Bendtsen, Frederik Bendtsen, Viggo Jacobsen

1906-1943: Viggo Benedikt Bendtsen, født 1876i Bølling Skole og død i 1972. Viggo Bendtsen var en markant personlighed, som var med til at præge foreningslivet i Bølling gennem en menneskealder. Da han gik på pension flyttede han til Toftevej 17. (Se Toftevej 17)