Email fra Don til Kirstine, Ejvin og Janus

2005-10-03.

Janus, Ejvin og Kirstine

Jeg takker jer inderligt for den tid i har brugt på at oversætte alle informationerne du har sent mig. Jeg er meget taknemmelig. Jeg fandt din fars notater omkring Søren, meget interessante, jeg nød det hele, især den sidste del, hvor de skrev om farvellet til Søren det var meget rørende, men da de refererede til ham som en af vestkystens særprægede personligheder, det beskriver min familie herovre perfekt, vi er alle hårdtarbejdende, respekterede, glade for grin, elsker en god joke og kan lide at have det sjovt. Vi er en tæt familie og jeg ser mine fætre og kusiner ofte.
Min fætter Wayne Peder Christensen (Wayne er Robert søn og Peders barnebarn) er brandmand i Ottawa Illinois. Han er lige kommet hjem fra New Orleans i Louisiana, hvor han hjalp med eftersøgningen og redningen efter orkanen Katrina. Jeg har et spørgsmål. Nogle gange bliver Søren Christian refereret til som Søren Astrup, hvorfor det? I USA har vi nogle gange et navn vi er givet, et døbenavn og så et konfirmationsnavn. Mit navn er Donald Paul Peder Christensen, men vi bruger sjældent vores konfirmationsnavn. Er det noget i den stil?

Min tante Dorothy (Peders og Idas datter) og min mor nyder også brevene som jeg har vist dem. Dorothy og min mor (Frances) mødes omkring 3 gange om ugen til kaffe og et spil scrabble, vores emails og mine spørgsmål har igangsat nogle interessante samtaler mellem de to. Jeg prøver at finde ud af hvorfor Klaus flyttede til Ottawa Illinois. Jeg ved at han flyttede ind i et hus i Ottawa Illinois, da han ankom i 1913. Han boede hos en mand og kone ved navn Christian og Ottilia Hansen. Han var også dansk. På Peders papirer fra Ellis-øen ved New York skrev han at han skulle til Christian Hansens bopæl. Jeg vil lade jer vide, hvis jeg finder ud af noget. Endnu engang mange tak fordi I er så flinke og hjælper mig så meget. Gud velsigne jer og jeres familier. Jeg vil skrive mere senere. Det er ved at blive sent her (kl. 24.00).

Til Kirstine.
Jeg er meget glad for at høre fra dig – nyder dine kommentarer. Tak fordi du har hjulpet med navnene på billedet. Jeg er meget imponeret over at du kendte min bedstefar og Klaus! De var specielle mænd. De var meget gavmilde og flinke. Mange tak for dine tanker omkring Peder, Klaus og deres familie, jeg fandt det meget interessant at du kendte Jens Astrup.
Det var en avisartikel som jeg sendte til jer og jeg viste ikke nogen kendte noget til Jens Astrup. Bedstefar Peder sagde aldrig noget om, om han kendte ham eller ej. I 1979 mødte jeg din mor Maren, jeg mødte hende kun nogle få gange, men jeg glemmer hende aldrig. Maren var en speciel person og jeg kan kun sige hun gjorde et stort indtryk på mig og jeg vil aldrig glemme hende. Hun mindede mig meget om Klaus, meget stille, venlig, flink og eftertænksom. Endnu engang tak for at hjælpe mig med at sætte historier og navne på mine billeder. Jeg har vedlagt et foto af mig selv og min kone Ronda til jer.
Endnu engang mange tak.

Din slægtning
Don.

Don og Ronda Christensen